Du har ialt 0 vare(r) i kurven
I alt: 0,00 DKK




Jerndråber til Baby - fra 6 mdr-1 år

Varenummer Jerndråber Prod. varenr.: 7229 Tip en ven
Jerndråber til Baby - fra 6 mdr-1 år
46,50 DKK
På lager.På lager.
50,00 gr.




Husk jerndråberne...

Beskrivelse:

De vitaminer og mineraler, som er i maden og modermælken eller modermælkserstatningen, kan i de fleste tilfælde dække barnets behov. Det er kun nødvendigt at give tilskud af D-vitamin og jern.

Begge dele fås som dråber. Det er en god idé at gøre det til en vane at give dråberne ved et bestemt måltid hver dag.

D-vitamin og jern – et overblik. 
Hvornår og hvor meget?

D-vitamindråber: Gives til alle dagligt fra 2 uger til 1 år
Børn med mørk hud fortsætter op til 2 år med D-vitamin
Jerndråber 6 måneder til 1 år
Der gælder andre anbefalinger til for tidligt fødte børn.

Jern (Fra baby er 6 mdr-1 år):
Det anbefales at give børn jerndråber dagligt fra de er 6 måneder til de er 1 år. Børn der med sikkerhed får mindst 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding, behøver ikke jerndråber. Modermælkserstatninger i Danmark er oftest tilsat jern. Det skal stå på pakken, så husk at se efter. Dråberne bør gives ved et måltid. Giv dem ikke med den første mundfuld, men vent til barnet er godt i gang med at spise. Bland dråberne med lidt mad eller mælk på en ske og giv det til barnet.
Børn der er født til tiden, har ved fødslen jerndepoter som sammen med jernindholdet i modermælken kan dække barnets jernbehov de første 6 måneder. Herefter begynder jerndepoterne at være tømte. Når barnet begynder at få mad i overgangsperioden, falder optagelsen af jern fra modermælken. Samtidig er både mængden af jern i maden i overgangsperioden og optagelsen af jern lille. Derfor kan det være svært at dække barnets jernbehov uden at give tilskud, og der er risiko for udvikling af jernmangel der kan føre til blodmangel (anæmi).

Maden indeholder to typer jern: non-hæm jern, der primært er i kornprodukter og grøntsager, samt hæm-jern, der er i kød, indmad og fisk. Jernet i kornprodukter og grøntsager optages ikke nær så godt som hæm-jernet i kød, indmad og fisk. Optagelsen af jern fra kornprodukter og grøntsager kan øges ved at spise kød og/eller madvarer med C-vitamin som frugt og grøntsager i samme måltid.

Komælk har et lavt jernindhold og optages dårligt i kroppen.

Relaterede produkter:

Kunder der har købt dette produkt, har også købt:



Helsemarie.dk - Nørre Hyllingevej 29 - 4070 Kirke Hyllinge - E-mail info@helsemarie.dk - CVR 35609431
Webdesign by Cubit Medialine ApS