|
Hvert år kommer ca. 128.000 børn under 13 år på skadestuen på grund af ulykker eller uheld, heraf er ca.31.000 under 3 år. Flest ulykker sker i hjemmet. For små børn sker ulykker oftest i hjemmet, i haven eller på gårdspladsen. Statistisk set er ulykker den største trussel mod dit barns helbred. Derfor bør små børn aldrig lades uden opsyn af voksne. Børn skal have spænding og udfordringer. De skal også have mulighed for at lære af egne fejl. Som forældre skal man forhindre, at ens barn udsættes for alvorlige ulykker. Ulykker kan forebygges ved at give dit barn sikre omgivelser. Så kan dit barn udvikle sig i sit eget tempo og med den nysgerrighed, der hører med.
De hyppigste ulykker
1. Kontaktulykker- hvor barnet fx får noget i hovedet eller ned over tæerne. 2. Faldulykker - hvor barnet triller ned fra puslebordet, fra sofaen eller bøjer sig for langt frem i skråstolen, så den vælter ned fra bordet. Ulykkerne sker ofte som følge af en dårlig udformet pusleplads eller manglende opsyn. De alvorligste faldulykker sker fra trapper, ud af vinduer og fra altaner. 3. Forbrændingsulykker - som fx skoldning med kaffe, te eller kogende vand. 4. Forgiftningsulykker- med fx medicin, vitaminpiller, rengøringsmidler og ligende
Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk
|
|